Hvad er MST?

 

Målgruppen

MST er et behandlingstilbud til familier med unge i alderen 12-17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer.
Der kan være tale om pjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler eller anden lignende uhensigtsmæssig adfærd.
Den unge er hjemmeboende. Dog kan der være tale om, at den unge inden for ca. 3-5 uger hjemgives fra døgninstitution, familiepleje eller lignende.
 
I flere tilfælde er forældrene tæt på at give op og har svært ved fortsat at tage ansvaret for den unges problemstillinger. Ligeledes er der mange familier, hvor den unge har fået diagnosen ADHD, har andre psykiatriske problemstillinger eller misbrug.

Alternativet til MST er ofte, at den unge anbringes uden for hjemmet eller at familien tilbydes langvarig behandling/årelang støtte i hjemmet.
 

Behandlingen

En MST-behandling varer mellem 3 og 5 måneder og foregår i hjemmet flere gange ugentlig, samt de steder den unge kommer.

Der fokuseres på at udvikle forældrenes opdragelsesmæssige og relationelle færdigheder og give dem redskaber til at løse og tackle problemerne med den unge – også på lang sigt. Forældrene kan i krise situationer komme i kontakt med en terapeut døgnet rundt alle ugens dage.

Der arbejdes med problemerne inden for alle de systemer, den unge er en del af, dvs. familiesystemet, venskabsgruppen, skolen/arbejdet, lokalområdet, hvilket er et særkende for MST. På den måde kommer MST ”hele vejen rundt” om den unges og familiens problemer.
 

Læs mere om MST og misbrug (MST-SA)

 

MST og evidens

MST er en evidensbaseret metode. Det betyder blandt andet, at metoden:

  • Hviler på forskningsbaserede visitationskriterier, der afgrænser, hvem der har udbytte af behandlingen.
     
  • Bruger terapeutiske metoder, hvor der er evidens for, at de virker.
     
  • Er velbeskrevet i sine kernekomponenter og metodiske retningslinjer.
     
  • Kun kan udøves af uddannede praktikere, som vedvarende modtager supervision og konsultation.
     
  • Indeholder en løbende kvalitetssikring, der både fokuserer på graden af metodeloyalitet hos den enkelte praktiker og på behandlingsresultaterne.
     
  • Er baseret på videnskabeligt dokumenterede resultater fra flere randomiserede, kontrollerede studier, som også har målt metodens langtidseffekt.
     
  • Bygger på forskningsstudier, der inddrager en måling af metodeintegriteten og samtidig fokuserer på adfærdsændringer hos de unge.