MST i Danmark

MST er udviklet på universiteter og forskningsinstitutter i USA tilbage i 1970’erne. MST Institute og MST Services står for metodeudvikling, forskning, kvalitetssikring m.m. og er licensejere.

I Danmark er det MST Danmark/Metodecentret, der har licensrettighederne og er netværkspartnere med MST Services.

MST Danmarks opgave er at samarbejde med MST om netværkspartnerskabet, det vil sige sikre udviklingen og kvaliteten af MST i Danmark.

I MST Danmark er der fra 2015 organiseret 5 MST-standardteam: 2 i Aarhus Kommune, 1 i Herning Kommune, 1 i Slagelse Kommune og 1 privatorganiseret standardteam i FEC, der servicerer Københavnsområdet. Derudover er der 1 MST-CM-team i Aarhus Kommune.

Få her et overblik over, hvor der bruges MST i Danmark.​

Læs pjece om MST her.


Historien bag MST i Danmark

MST i Danmark var oprindelig et 3-årigt projekt, der blev finansieret af det daværende Socialministerium.

Ringkøbing Amt, Aarhus Amt og Aarhus Kommune fik økonomisk støtte fra ministeriet til at afprøve MST, som nyt behandlingsprogram til unge med alvorlige adfærdsproblemer. Den 3-årige projektperiode begyndte i efteråret 2003, hvor interesserede amter og kommuner kunne koble sig på projektet.

Behandlingsresultaterne fra projektperioden viste, at MST ændrer unges adfærd positivt. Resultaterne viste også, at sammenholdet i familien blev bedre, ligesom samarbejdet mellem familie, skole og andre relationer i den unges liv blev mere positivt.

I Danmark er det kommunerne eller private organisationer, der ansætter MST-terapeuter og ledere af et MST-team. MST Danmark står for koordinering af uddannelsen samt for kvalitetssikringen af indsatsen.

 

Organisationsdiagram

 

MST i hele verden

Der er MST i mange lande verden over. De fleste er i USA og Canada, men har bredt sig til Chile, Australien, New Zealand, og flere steder i Europa, for eksempel Norge, England, Holland, Sverige, Schweiz og Danmark.

•         5 team i Danmark + 1 CM-team
•         Team i 34 amerikanske stater
•         Team i 14 lande
•         Over 500 MST-team
•         Over 23.000 behandlingsforløb pr. år